Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Jeg har haft så travlt med arbejdet for kunderne at derslet ikke er blebet tid til at blogge på de blogs der i sin tid satte det hele igang, det har betydet at denne blog er blevet totalt inaktiv og glemt.
Det er egentligt en skam for jeg nød faktisk at skrive om søgemaskineoptimering og livet som nørd, men jeg havde jo også engang tid til at spille computerspil til langt ud på natten så måske er det bare en del af prisen for at blive voksen og få famlie og forpligtelser og alt det der, der er en risiko for at der skal barberes nogle aktiviteter væk hvis det hele skal kunne rummes i de 24 timer som døgnet byder på.
Det betyder også at jeg ikke længere blander mig i debatten på feks amino, eller på andre seo blogs for den sags skyld. Jeg læser faktisk kun de ting som ansatte eller kunder spørger mig om en mening på/til……

Det er dog ikke utænkeligt at jeg vil vende til bage til en mere aktiv blogger tilværelse efterhånden som der kommer flere hænder i foretagenet så måske vil jeg igen blande mig i debatten om søgemaskineoptimering på den danske del af the www.

Så har jeg startet en personlig blog om søgemaskineoptimering og livet som selvstændig familiefar….
Det er en blog med et meget lavt ambitionsniveau, faktisk vil jeg gå så langt som til at sige at jeg slet ikke har nogen ambitioner om at det vil blive en blog som skal finde en læserskare, det er ene og alene en blog jeg har startet fordi jeg i forskellige forums har manglet et reference punkt der var helt mit eget og som ikke kunne forbindes med en virksomhed.

Det eneste jeg kan garantere er at det bliver en personlig blog hvor jeg kan få luft for de tanker jeg af en eller anden grund ikke kan holde for mig selv.

Det bliver ikke en standard SEO blog for søgemaskine optimering er bare et af emnerne….

Kært barn har mange navne som man siger, og det er måske en af grundene til at SEO kaldes så mange forskellige ting og ikke bare søgemaskineoptimering….. Det kunne selvfølgelig også være fordi at det er betydeligt lettere at få en top placering på et ord som Søgeoptimering, men da der jo nok ikke er ret mange der søger på Søgeoptimering vil jeg tro at det er spild af tid at lave en side der er optimeret til dette søgeord.

Skal skal ikke, jeg overvejer om jeg skal have en officiel blog til synlighed.com eller hitgainer eller måske bare til mig selv, denne blog skulle naturligvis handle om søgemaskineoptimering, adwords og online markedsføring men skal den også være personlig????

Der er 2 bloggere derude som skriver i døgndrift og som har sat standarden for en officiel seo blog (og sat den temmeligt højt), jeg tænker naturligvis på www.demib.dk og www.blog.concept-i.dk.

Spørgsmålet er så om det er bedst at holde sig fra at lave en blog når man allerede fra start ved at den aldrig vil kunne følge med de herrer Rosenstand og Demib eller om der findes et respektabelt blogging niveau som selv jeg kan passe ind i min dagligdag og som stadig vil være en resurse der er et besøg værd, jeg må tilstå at jeg ofte end ikke har tid til at læse de ovennævnte bloggeres blogge til ende alene pga. det faktum at mit døgn til forskel fra deres kun har 24 timer.

Beslutningen er som sagt ikke taget men jeg er gået igang med at øve mig i at style en wordpress blog, der er dog stadig lidt vej igen før den kan gøre de ting jeg gerne vil have den til men måske kommer der noget ud af det…..
Så skal jeg jo bare lige finde ud af om det skal være et subdomæne eller om jeg skal finde på et navn til min SEO blog….